Forbrugstest af 3 forskellige elbiler.

Mange oplever at elbiler bruger mere energi, når der køres på motorvejen. Det er helt naturligt og skyldes naturens love.

Men hvor meget ekstra energi bruger elbiler ved at køre på motorvejen?  Er der forskel på hvor meget energi, der bruges i forskellige elbiler?

Det satte vi for at teste på en kold novemberdag.

Teori kontra virkelighed:

At forbruget stiger med øget hastighed, er der en god grund til. Luftmodstanden stiger i kvadratet på hastigheden. Det vil sige, at luftmodstanden er dobbelt så høj ved 120 km/t, som den er ved 80 km/t. Luftmodstanden er den største modstand, der skal overvindes for at komme fremad ved høj hastighed, men der er også rullemodstand, tab i drivlinjen, tab til at varme kabinen op og andre ting. 

Men hvor meget kan man sige at forbruget stiger fra 110km/t til 130 km/t. Hvor meget kan man nedsætte forbruget med, ved at køre 80 km/t i stedet for 110 km/t, og hvad med varmeforbruget? Vinder man noget ved at slukke for varmen og hvor meget?

Vi ville gerne teste forskellige biler, for at se om der var forskelle og hvad var mere nærliggende end at bruge vores egne biler:

Testbiler:
Tesla 3LR 2021 75 kWh batteri.
Køreklar vægt: 1981 kg. WLTP 614 km. 80.000km. Hankook Ventus sommerdæk.

Kia eNiro 64 2021 64 kWh batteri.
Køreklar vægt: 1854 kg. WLTP 455 km 70.000km Michelin Cross Climate 2 helårsdæk.

Skoda CitiGo e IV 2020 32,3 kWh batteri.
Køreklar vægt: 1262 kg. WLTP 255 km 35.000km Michelin Cross Climate 2 helårsdæk.

Test betingelser: 

Temperaturen i løbet af testen er 6-8 grader celsius. Fugtigt vejr med let regn.
Meget let / ingen vind.
Alle biler blev indstillet til 20 grader celcius og Auto på klimaanlægget og kørte alle 15 km ad landevej, inden vi kørte på motorvejen og startede testen. De var derfor alle varmet op inden testen startede.

Ruten:

Vi valgte E45 med start fra afkørsel 36 og ca 50 km nordpå og retur. Der er 130km/t zone på den del af strækningen hvor vi skulle køre 130 km/t.

Hastighed:  

Vi målte farten med GPS for at sikre at bilerne kørte under samme betingelser
30 km med 130 km/t,
30 km med 110 km/t,
15 km med 80 km/t og
15 km med 80 km/t uden varme.

 

Første testbil var den lille Skoda Citigo eIV.
Citigo eIV er en sjov lille gokart, der kører overraskende sjovt på landevej. Den lille bil er let at komme ind og ud af og man sidder OK. Det er en bil, der er let at komme rundt med i byen, men det er ingen motorvejsracer. Den kommer let op på de 130 km/t, som den er elektronisk begrænset til og her ligger den stabilt og det føles helt trygt at køre den lille bil med 130 km/t. Vi testede med en GPS app at hastigheden lå på nøjagtigt 130 km/t. Testen  startede ved at vi nulstillede forbrugsmåler/triptæller og satte fartpiloten til.

Skoda CitiGo e IV	2020	35.000km	32,2	kWh	255	km WLTP
	kWh/100km	% ifh. til 130	% ifh. til 110	u/varme	Range	% af WLTP
130 km/t	25,9	0%	26,06%		124,32	48,75%
110 km/t	19,15	-26,06%	0%		168,15	65,94%
80 km/t	13,9	-46,33%	-27,42%		231,65	90,84%
80 km/t uden varme	11,7	-54,83%		-15,83%	275,21	107,93%

Som det kan ses, har den lille elbil et ret højt forbrug ved 130 km/t i forhold til at den kun vejer 1262 kg og den er ret lille. Men samtidigt er det den af testbilerne med den højeste luftmodstand og det koster energi, når man kører motorvejshastighed.

Ved 80 km/t ser forbruget mere rimeligt ud og slukker man for varmen, kører man 5% længere end den opgivne WLTP rækkevidde, selvom temperaturen udenfor var ca. 6 grader celsius. Men så er det koldt i kabinen, for hverken ratvarme eller sædevarme er standard i CitiGo. 

Testens anden bil var Tesla model 3 lr.
Når man kommer fra den lille CitiGo, opleves Tesla 3 som en ret stor bil, men samtidigt også som en meget lav bil, som er lav at stige ind i. Men når man først har sat sig på plads, sidder man rigtigt godt. Tesla 3 er helt klart en meget mere moderne bil, med et væld af finesser. Vi bemærkede at temperaturen i kabinen virkede betydeligt varmere end i den lille CitiGo og også i forhold til den senere testede Kia eNiro, selvom de alle var sat til 20 grader celsius og Auto på klimaanlægget.

Teslaen opleves som en god og stabil “motorvejs vogn”.
Ved testen blev vi imponeret over hvor økonomisk Tesla 3 er. Ved 130 km/t og 110 km/t bruger den meget mindre energi end den lille CitiGo. Selv ved 80 km/t er den også en smule mere økonomisk, selvom den vejer mere end 700 kg mere. Men Tesla 3 er meget aerodynamisk med en luftmodstandskoefficient Cw på kun 0,23 og derudover har Tesla gjort mange ting for at spare på energien. Tesla 3 er i modsætning til CitiGo udstyret med en varmepumpe, der bruger meget lidt energi til opvarmning. Derfor overraskede det os, at vi sparede over 19% ved at slukke for varmen. Vi tænker om det kan skyldes måleusikkerhed, om temperaturen var “for høj i Teslaen” eller “for lav i de andre biler” givet det faktum at temperaturen føltes højere i Teslaen. Det kunne også skyldes at vores teststrækning uden varme blot var 15 km og testen derfor er upræcis. Det skal dog bemærkes at elbilerne kørte samme strækning med samme hastighed / varme /uden varme. Vi havde ikke noget termometer med ved testen, så vi kunne ikke afgøre, om temperaturen var den ønskede. 

Tesla Model 3lr	2021	80.000km	75	kWh	614	km WLTP
	kWh/100km	% ifh. til 130	% ifh. til 110	u/varme	Range	% af WLTP
130km/t	21	0%	22,86%		357,14	58,17%
110km/t	16,2	-22,86%	0%		462,96	75,40%
80km/t	13,5	-35,71%	-16,67%		555,56	90,48%
80km/t uden varme	10,9	-48,10%		-19,26%	688,07	112,06%

Sidste bil i testen var Kia eNiro. 

Kia eNiro er en meget praktisk elbil med fin plads til familien. Testbilen har sænket bagagerum med 560 liter og eftermonteret frunk. Man sidder lidt højt og godt i forsæderne. Ligesom de øvrige biler er Kia eNiro en rimelig økonomisk bil og ved 80-110 km/t ligger forbruget næsten ens med den lille CitiGo. Ved 130km/t er forbruget dog højere end CitiG´s, hvilket overraskede os noget, da eNiro har lavere luftmodstandskoefficient (Cw), men den har selvfølgelig større frontareal og er tungere. Sammenligner man med Tesla 3 er forskellen tydelig, da den tungere Tesla er meget mere økonomisk ved motorvejshastighed end den lettere, men ikke så aerodynamiske eNiro.

Kia eNiro	2021	70.000km	64	kWh	455	km WLTP
	kWh/100km	% ifh. til 130	% ifh. til 110	u/varme	Range	% af WLTP
130 km/t	27,4	0%	30,29%		233,58	51,34%
110 km/t	19,1	-30,29%	0%		335,08	73,64%
80 km/t	13,9	-49,27%	-27,23%		460,43	101,19%
80 km/t uden varme	11,8	-56,93%		-15,11%	542,37	119,20%

Forbrug:

Grafen viser forbruget af de forskellige biler ved test hastighederne. Tesla har det laveste forbrug ved alle hastigheder. eNiro og Citigo ligger nogenlunde ens, bortset fra ved 130 km/t hvor eNiro bruger mest. Jo lavere hastighed, jo mindre er forskellen på forbruget. Vi har en forventning, at kører vi endnu lavere hastigheder og bykørsel vil det være den letteste bil, der bruger mindst energi.

Som det kan ses af testen, kan man spare meget energi ved at køre langsommere.

Hvad sparer man ved at køre langsommere?

Besparelsen ved at køre 80 km/t i stedet for 130 km/t i de tre biler ligger mellem ca. 27 og ca. 35%. Man kan spare endnu mere ved at slukke for varmen,

Ved at slukke for varmen i 6-8 grader celsius  udendørs temperatur ved 80 km/t sparer man 15-19%. I testen ser det ud, som om at Tesla 3 bruger mere energi til opvarmning end de to andre biler. Det er meget mystisk og modsat forventet, for Tesla 3 er den eneste i testen med varmepumpe og den burde derfor bruge langt mindre energi på opvarmning af kabinen end de øvrige biler.

Kan man køre 80 km/t på en dansk motorvej og er det ikke farligt?

Det kan lyde risikabelt at køre langsomt på motorvejen og de 80km/t vi testede med på en motorvej uden synderligt meget trafik, var da også en smule ubehageligt. Det anbefales ikke at køre så langsomt uden at “følges med andre biler”, da bagvedkørende biler med høj hastighed kan have svært ved at bedømme ens hastighed. Er man nervøs for ikke at kunne nå frem, kan man finde en lastbil at følges med, og derved spare meget energi uden at det føles usikkert. Hvis man lægger sig bag en langsomtkørende lastvogn, vil man dog opleve at blive overhalet af andre lastbiler og det føles ikke så behageligt.

Men bruger man ikke meget tid ved at køre langsommere? 

Jo det tager en del længere tid, 

Hvor meget tid bruger man ekstra ved at køre langsommere end 130 km/t?

Tider på at køre 30 km ved de forskellige hastigheder:

130 km/t. 13m51s

110km/t 16m36s

80km/t 22m30s

Hvordan opleves bilernes opgivne forbrug i forhold til WLTP standarden?
I vores facebook grupper er der ofte nye elbilejere, der undrer sig over højere forbrug end de havde forventet ved køb af bilen. Det skyldes utilstrækkelig information fra forhandler/sælger, da disse burde have informeret om at kørestil og hastighed i høj grad påvirker forbruget.
WLTP er en standard, der bruges til at beregne forbrug for biler. Med hensyn til elbiler findes der to WLTP tal. Det ene tal bruges til at angive forbruget og det er af mystiske grunde ikke det samme, som det WLTP tal, der angives i forbindelse med rækkevidde. Det kan godt give lidt forvirring. Vi mener, at det er mest relevant her at tale om tallet for WLTP i forhold til  rækkevidde og det er derfor det, vi omtaler her. Altså hvor langt kommer man på en opladning og så sammenligner vi det med batteriets størrelse netto.
Generelt kan det være svært at køre så langt som WLTP standarden angiver, men alle de testede biler kører længere end det opgivne tal ved 80 km/t uden varme på en kold efterårsdag med 6-8 grader celsius og det er OK.
Ved 130 km/t bruges der meget energi og derfor koster det meget energi at skubbe CitiGo og eNiro, der begge ikke er rekord aerodynamiske, gennem vinden. Ved den hastighed kommer de kun ca. halvt så langt, som WLTP tallet siger. Her er den vindglatte Tesla noget bedre og her kan man se hvor meget god aerodynamik betyder.

Konklusion.
Det er helt tydeligt at biler, der ikke er så aerodynamiske, bliver hårdere ramt af høj hastighed. 

Luftmodstanden har stor betydning, men den øvrige køremodstand gør, at forbruget ikke stiger lige så meget procentvis som luftmodstanden. 

Vi bemærker at testen er foretaget med korte distancer på hver 30 km og i 6-8 grader celsius, så det er ikke en videnskabelig test, men blot en sjov sammenligning. Vi mener dog, at de tendenser, vi ser i testen, er retvisende nok. 

Man kan sige, at ændrer man hastigheden fra 130 til 110 vil man have en besparelse i forbrug på mellem 22 og 30 % og det koster så lidt over 2½ minut ekstra tid. Man kan sige at de få minutter man sparer, koster meget energi / rækkevidde.

Sætter man hastigheden ned fra 110 km/t til 80 km/t, vil man have en besparelse på 16-27% og yderligere ca. 15% for biler uden varmepumpe. Ved biler med varmepumpe burde besparelsen være mindre (da de bruger mindre energi til opvarmning), selvom denne lille test viser noget andet.

Vi håber, at denne test har gjort læsere lidt klogere på forbrug ved forskellige hastigheder. Vi har i hvert fald nydt test-turene i de 3 meget forskellige elbiler.